Eksamen.nuBlog › Sandsynlighedsregning 2026
· 20. marts 2026 · 7 min

Sandsynlighedsregning til eksamen 2026

Sandsynlighed optræder til eksamen hvert eneste år. Fra simple terningkast i folkeskolen til binomialtest på STX. Her er det du skal have styr på.

Grundprincippet: gunstige ud af mulige

Al sandsynlighedsregning bygger på den samme grundidé: tæl de udfald der opfylder dit krav (gunstige) og divider med det samlede antal udfald (mulige). Det giver et tal mellem 0 og 1.

P(A) = antal gunstige udfald / antal mulige udfald

En terning har 6 sider. Chancen for at slå en 6er er 1 ud af 6. Chancen for at slå over 4 er 2 ud af 6, fordi både 5 og 6 tæller. Så simpelt er det at starte.

Komplementet: det modsatte

Nogle gange er det nemmere at beregne det modsatte. Sandsynligheden for at noget IKKE sker er 1 minus sandsynligheden for at det sker.

P(ikke A) = 1 - P(A)

Chancen for at slå mindst én 6er i tre kast? I stedet for at tælle alle mulige kombinationer med mindst én 6er, beregn chancen for nul 6ere og træk fra 1. Det er langt hurtigere.

Kombinatorik: tæl mulighederne

Til eksamen skal du ofte tælle antallet af mulige udfald. Her kommer kombinatorikken ind.

Multiplikationsprincippet

Hvis du har 3 forretmuligheder og 4 hovedretmuligheder, har du 3 gange 4 = 12 kombinationer. Hvert uafhængigt valg ganges sammen.

Kombinationer: vælg r af n

K(n,r) = n! / (r! * (n-r)!)

Bruges når rækkefølgen er ligegyldig. Hvor mange måder kan du vælge 3 elever ud af 10 til et hold? K(10,3) = 120 måder.

Eksamentip: Spørg dig selv: tæller rækkefølgen? Ja = permutation. Nej = kombination. Det er den vigtigste skelnen i kombinatorik.

Med og uden tilbagelægning

Denne forskel er afgørende og optræder konstant til eksamen.

Med tilbagelægning: Du lægger kuglen tilbage i posen. Sandsynligheden er den samme hver gang. Forsøgene er uafhængige.

Uden tilbagelægning: Du beholder kuglen. Puljen ændrer sig. Sandsynligheden ændrer sig for hvert træk.

5 røde og 5 blå kugler. Træk 2 uden tilbagelægning. P(begge røde) = 5/10 gange 4/9 = 20/90. Bemærk: anden brøk har 4 i tælleren (én rød er væk) og 9 i nævneren (én kugle er væk).

Binomialfordelingen (STX B og A)

Binomialfordelingen tæller antal succeser i n uafhængige forsøg med samme sandsynlighed p for succes.

P(X = k) = K(n,k) * p^k * (1-p)^(n-k)

10 forsøg, 30% chance for succes. Hvad er sandsynligheden for præcis 4 succeser? Indsæt n=10, k=4, p=0,3 i formlen. Brug lommeregneren.

Middelværdi og spredning

For en binomialfordeling er middelværdien np og spredningen kvadratroden af np(1-p). Det fortæller dig hvad du kan forvente og hvor meget det typisk varierer.

Betinget sandsynlighed (STX B og A)

Hvad er sandsynligheden for A, givet at B allerede er sket? Det ændrer udfaldsrummet.

P(A|B) = P(A og B) / P(B)

Det er netop det der sker ved trækning uden tilbagelægning. Den første trækning ændrer betingelserne for den næste.

De typiske eksamensopgaver

  1. Klassisk sandsynlighed med terninger eller kugler (alle niveauer)
  2. Kombinatorik: vælg hold, sammensæt koder (STX C og op)
  3. Med/uden tilbagelægning (alle niveauer)
  4. Binomialfordeling: beregn P(X=k) og P(X ≥ k) (STX B)
  5. Binomialtest: vurder om en observation er signifikant (STX B)
  6. Normalapproximation til binomial (STX A)

Træn sandsynlighedsopgaver med trin-for-trin forklaringer

Prøv eksamen.nu gratis